Proceduren

Danmarks hurtigste vinduer og døre – leveret på kun 60 timer

WEGA tilbyder levering af vinduer og døre på bare 60 timer. Det er markedets hurtigste levering af vinduer og døre efter specialmål.

Konceptet kalder vi for 6060, og det er en naturlig udvikling og overbygning på den i forvejen hurtige leveringstid på ca. 3 uger. Konceptets navn kommer af, at det blot tager 60 sekunder at bestille, og så er bestillingen produceret og klar til levering inden for 60 timer.

Der er mange grunde til at vælge 6060. Det kan være, at du har haft indbrud, at der pludselig er opstået en skade, eller måske står du over for en fejlbestilling eller ændring i byggeperiode?

Ofte er det at vente på erstatninger af vinduer eller døre forbundet med store omkostninger og ubehag. Dét kan være slut nu med 6060. Efter kun 60 timer har du modtaget dit nye vindue eller dør, som tilmed er produceret efter dine specifikke mål. Med 6060 sparer du altså både tid og vigtige ressourcer.

6060 bliver produceret på vores fabrik på Nykøbing Mors, og derfor omfatter 6060 også vores 10 års garanti.

Architectural House Exterior Door

6060 omfatter størstedelen af serierne WEGA fyr+ og WEGA klima+. Det er stort set alle elementerne i vores sortiment – dog ikke hæve-/skydedøre eller produkter med skrå geometri eller buer. Visse farvekombinationer samt nogle specialglas er også undtaget fra 6060.

 

Du kan selv vælge, om du ønsker vores 6060-levering eller den normale leveringstid på ca. 3 uger. Vær opmærksom på, at den normale leveringstid er til en anden pris end 6060-leveringen. Leveringen foregår via professionelle ifølge vores salgs- og leveringsbetingelser, og derfor tages der forbehold for mellemsalg.

Sådan kommer du i gang

1. Brug for nye vinduer eller døre?

Står du og skal have nye vinduer eller døre til din bolig, kan WEGA hjælpe dig. Det kan også være, at du som byggemester skal have vinduer og døre til et helt lejlighedskompleks. Uanset omfanget er vi hos WEGA din professionelle leverandør af vinduer og døre.

Få udarbejdet et tilbud hos os, og så kan vi lade dig høre om dine muligheder. Har du som privat ikke kendskab til tømrerfirmaer, kan vi anvise dig til nogle, som vi har et tæt samarbejde med. Ring til os på tlf. 72 44 11 11 eller skriv til vores mail kontakt@wega-vinduer.dk, så hjælper vi dig videre.

2. Vinduer og døre måles op

Tømrerfirmaet måler op, så du kan være helt sikker på, at målene på dine nye vinduer og døre passer. Har du specielle ønsker til dine nye vinduer og døre, sørger tømrerfirmaet for at afklare disse, så det stemmer overens med tilbuddet. Firmaet ser også nærmere på monteringsforholdene, så du kan få en tillægspris.

Opmålingen sender tømrerfirmaet til os på salg@wega-vinduer.dk, hvorefter vi straks sender dit tilbud til dem.

3. Du får et tilbud

Det gældende tømrerfirma modtager dit tilbud fra os. Tilbuddet inkluderer også levering på din adresse, og derudover tømrerfirmaets tillægspriser for monterings- og afslutningsarbejde.

Tømrerfirmaet forklarer dig gerne om tilskud og skattefradrag i forbindelse med dit tilbud.

4. Bestil vinduer og døre

Bestil dine nye vinduer og døre hos tømrerfirmaet, som laves helt unikt til dit hus. Produktionen starter straks hos os, efter din ordre er modtaget. Typisk er produktionstiden for vinduer og døre 8 arbejdsdage.

 

Når de er færdige i produktionen, bliver dine nye vinduer og døre leveret til din adresse. Herefter vil vinduerne og dørene blive monteret af tømrerfirmaet.

5. Nye og flotte WEGA vinduer og døre

Når vinduerne og dørene er blevet færdigmonteret, er du den heldige ejer af kvalitetsrige og innovative vinduer og døre fra WEGA.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.